På Barrit-Vrigsted Lokalarkiv modtager, registrerer, opbevarer og formidler vi informationer om den lokale kulturarv. Det kan være arkivalier (dokumenter, protokoller, m.v.) billeder, fortællinger, kort og andet, der belyser egnens historie og udvikling.
Du kan f.eks. finde informationer om og billeder af personer, ejendomme, virksomheder, institutioner og begivenheder, der forekommer eller har forekommet på egnen.
Interesserer du dig for slægtsforskning, lokalhistorie, erhvervshistorie eller den lokale kulturarv i almindelighed, så kontakt arkivet. Vi hjælper dig med at finde de informationer, som du søger.
Lokalarkivets dækningsområder er Barrit og Vrigsted sogne i Hedensted Kommune. Lokale stednavne er f.eks. Over Barrit, Barrithule, Barritskov, Barritskovby, Barrit Station, Over Vrigsted, Neder Vrigsted, Breth, Breth Surmose, Gramtange, Rand, Staksrode, Løgballe og Smedskær.
Du kan også søge i alle billeder og registeringer, som vi har fået registret, ved at vælge menupunktet Søgning.