Barrit Kro

Barrrit Langgade 45, Over Barrit, 7150 Barrit.

 

Barrit Kro var først og fremmest kro – et sted, hvor man kunne tage ind og overnatte og få et måltid mad. Men det var også fra gammel tid et sted, hvor folk mødtes over en øl eller en dram i krostuen. Lokalerne blev også brugt til fester, baller, møder og offentlige arrangementer.

Sognerådet holdt deres møder i kroen indtil Sognegården stod færdig i 1956.

På et tidspunkt oprettede en af kroens ejere en mindre købmandsforretning i kroens østlige ende, og der var i en tidligere/sammenfaldende periode benzinsalg fra en benzintank udfor forretningen.

Barrit Kros ejere:

1870-1880 Chr. Høeg er, så vidt vides, første kroejer på Barrit Kro. Der var 7 ejere fra 1880 til 1931.

1931-1945 Marinus Mølbak Skibild. I slutningen af krigen blev Barrit Kro overtaget/besat af tyskerne.

1945-1956 Åge Andersen – skøde af 31/10 1945.

1956-ca. 1975 Nina Marie Jensen – skøde af 11/7 1956.

Ca. 1975-2005 Margit Friis.

2005-2008 Arne Rytz. Efter Arne Rytz ophørte Barrit Kros funktion som samlingssted.

 

Dette indlæg blev udgivet i Nyheder. Bogmærk permalinket.